Jeg er stadig lige så stærk som den dag, Moses sendte mig ud; mine kræfter er de samme som dengang, både i krig og i den daglige færden. Så velsignede Josva Kaleb, Jefunnes søn, og gav ham Hebron i eje. Derfor er Hebron den dag i dag i kenizzitten Kalebs, Jefunnes søns, eje, fordi han fuldt og helt var med Herren, Israels Gud. (Josva 14, 11 – 14).
Således går det enhver, der trolig efterfølger Herren, vor Gud. Enhver anden vandring trætter et menneske og tager ens kraft.
Men vandringen i Herrens fodspor giver en stadig ny kraft, endogså efter at legemes kræfterne svinder. Men betingelsen er at efterfølge Ham i fuld lydighed. En ligegyldig og unøjagtig efterfølgelse vil udmatte et menneske. En lydig og forsigtig vandring i Herrens fodspor vil stadig give ny kraft.
Kaleb er et vidnesbyrd derom. ”Jeg er stadig lige så stærk som den dag, Moses sendte mig ud; mine kræfter er de samme som dengang, både i krig og i den daglige færden.”
Og så vil Herren til sidst – efter en sådan vandring i kraft, give sin tjener det evige Hebron til arvelod.
Følg Ham lydigt i dag, – så vil Herren give dig ny kraft.
Føler du til tider, ingen helt dig kender, og at ingen regner med dig og forstår? Gud er nær dig gennem sine sande venner, gennem dem du svar på dine bønner får. FH. Sangbog nr. 27.
Inspireret fra Færøsk møde i Odense 07.01.2022